MIIEGO Logo

Hvem er MIIEGO?

- Dansk audiobrand specialiseret i trådløs lyd til en aktiv livsstil.
- Pris- og testvindende designs og produkter med høj funktionalitet.
- Stor ambassadør- og følgerskare på Instagram og SoMe #TEAMMIIEGO
- Forhandles af udvalgte løbe- og sportsbutikker såvel nationalt som internationalt.
- Medlem af Danish Sound Cluster og omtalt i JP, Børsen m.fl.
- MIIEGOs første produktmodel: AL3 FREEDOM er solgt i over 100.000 eksemplarer alene i Skandinavien.

BOOM Titanium

VI ØNSKER AT SKABE BEDRE TRÆNINGSOPLEVELSER OG STØRRE TRÆNINGSGLÆDE

– med stærke lydprodukter, designet og bygget til din aktive livsstil.

Du har sikkert selv oplevet at blive irriteret over hovedtelefoner, som ikke sidder ordentligt, eller hvor ledningen eller andet har drillet. Høretelefoner, der falder ud, når du bevæger dig, begynder at svede, eller som pludselig bare irriterer i øret over længere tid.

Sådan skal det ikke være.

Det var netop drømmen om at ændre og forbedre det, der i 2010 gjorde, at MIIEGO A/S blev grundlagt af den danske iværksætter og lydentusiast, Christian Jeppesen.

Vi ville skabe en perfekt trådløs lydoplevelse med maksimal bevægelsesfrihed – Christian Jeppesen, Founder & CEO, MIIEGO A/S

Michelle Vesterby

SOLIDE, SIMPLE OG FUNKTIONELLE PRODUKTER

Ambitionen var klar fra start: Vi ville skabe de bedste trådløse lydprodukter til dig, der lever et aktivt liv, prioriterer kvalitetsprodukter højt og vil have ultimativ frihed, når du bevæger dig.

Derfor satte vi os for at udvikle solide høretelefoner med en perfekt pasform, som kan holde til både de lange løbeture i regnvejr og de svedige ture i træningscentret. Simple, brugervenlige og super-funktionelle produkter med højkvalitets dansk lyd.

Med andre ord og lidt forenklet sagt: Løsningen til dig, som har brug for god lyd, der bare spiller. Uden besvær og unødvendige irritationer.

MiiBLASTER XL

DEN MOTIVERENDE TRÆNINGSMAKKER

I dag er vi fortsat drevet af samme ambition og et ønske om at skabe positiv energi og bedre træningsoplevelser.

Vi tror nemlig på, at god lyd, hvad enten det er en ørefængende musikklassiker eller en spændende podcast, motiverer og er med til at forbedre træningsoplevelsen hos den enkelte. Samtidig tror vi på, at de gode træningsoplevelser giver ekstra energi og overskud i hverdagen.

God lyd og musik motiverer, vækker følelser og spreder glæde. Vi arbejder hver eneste dag efter netop det mantra i alt lige fra produktudvikling til vores after-sales service, for i sidste ende lever vi af at skabe positiv energi – Christian Jeppesen, Founder & CEO, MIIEGO A/S

BOOM MIINI Arctic White

PRISVINDENDE LYD I VERDENSKLASSE

Hos MIIEGO går vi meget højt op i god lyd. Faktisk så meget, at vi godt kan tåle at blive kaldt audio-nørder. Vi stræber altid efter at finde den perfekte balance mellem topkvalitets-lyd og et optimalt og funktionelt produktdesign, så du ender med at få en afbalanceret og kompromisløs trådløs musikoplevelse.

Det gør vi blandt andet ved at bruge anerkendte lydkomponenter af højeste kvalitet i vores produkter. Derudover tilstræber vores in-house akustik- og audioeksperter hele tiden at forfine små lydnuancer og finde den perfekte balance mellem bas og diskant – alt imens du kan bevæge dig frit.

Vi tror på, at netop det har været en af hovedårsagerne til, at vi gennem årene har vundet flere store produkttests og -awards for netop god lydkvalitet og høj-funktionelle produktdesigns.

MiiBUDS ACTION II

DANSK LYD OG AUDIO

Vi er stolte af at være med til at bygge videre på en lang og enestående dansk tradition og position inden for lyd og audio. Derfor er MIIEGO også medlem af den danske lydbrancheforening DANISH SOUND CLUSTER, som arbejder såvel nationalt som internationalt for at understøtte og videreudvikle et dansk lydmiljø i verdensklasse.

Hellere lille og vågen end…

Der findes mange store elektronikbrands på verdensmarkedet, men overraskende få, der sætter produktfunktionalitet og brugervenlighed i højsædet, når det kommer til trådløse høretelefoner bygget til det aktive liv.

Hos MIIEGO ser vi os selv som et aktivt sport- og livsstilsbrand med dedikeret fokus på netop funktionelt produktdesign, der kan tåle at blive brugt.

BOOM MIINI Arctic White

ET SPECIALISERET DANSK AUDIOBRAND

Hos MIIEGO arbejder vi fokuseret og dedikeret inden for netop det produkt-nichéfelt, som vi er allerbedst til; audioprodukter til en aktiv livsstil.

Vi er ikke blege for at indrømme, at vi er nørdede og specialiserede, for vi ved – ligesom alle sportsfolk i øvrigt – at dét at have fokus er afgørende, og at det ofte er de små detaljer, der ender med at gøre den store forskel.

MIIEGO produkter skal være simple, robuste, funktionelle og komfortable at have på og netop her, er de små detaljer afgørende.


HVAD BETYDER MIIEGO?

MIIEGO er “me” on-the-go med god musik i ørerne.

Du har fuld valgfrihed til selv at vælge, hvordan du udtaler navnet MIIEGO, men vi plejer selv at gøre det på denne måde:  [mii-e-go]

MIIEGO® er et dansk brand og et registreret internationalt varemærke.


BOOM Titanium folded

DETALJER, DER GØR EN FORSKEL

Vores produkter er udviklet og bygget til at kunne tåle sved og regn i det ofte udfordrende nordiske klima. Batteritiden skal også være lang, så du slipper for hele tiden at skulle tænke på at lade batterier op.

Specialudviklede ørepuder og ørepropper

I MIIEGO er ørepuder ikke bare ørepuder. Til vores on-ear og over-earhøretelefoner har vi specialudviklet MIIEGO® ACTION-ørepuder i et åndbart mesh-materiale, der hjælper dig med at undgå at få varme og svedige ører.

På langt de fleste af vores produktmodeller har vi lavet et enkelt TWIST’N’TURN-design, hvor ørepuderne nemt kan tages af og udskiftes. ACTION-puderne kan endda vaskes i vaskemaskinen ved 30 grader.

Vores TWIST’N’TURN design betyder også, at du ikke behøver at kassere dine høretelefoner og købe nye, blot fordi ørepuderne er blevet slidte. Du kan bare skifte puderne.

MiiBUDS ACTION II

Komfort i højsædet

Vores in-ear høretelefoner leveres typisk med højkvalitets ørepropper lavet af superblødt memory foam fra amerikanske COMPLY™. De unikke øredutter former sig efter din øregang, hvilket forhindrer dem i at falde ud og giver uovertruffen komfort og en ideel brugerdefineret pasform til dine ører.

Alt sammen produktdetaljer, der har til hensigt at give dig en god, bekymringsfri og positiv brugeroplevelse.

MiiRHYTHM

FORSKELLIGE PRODUKTER OG PASFORME TIL FORSKELLIGE BEHOV

Hos MIIEGO har vi et bredt udvalg af lydprodukter til aktivitet og bevægelse. Det betyder, at du kan finde et produkt, der matcher dine ønsker og behov, hvad end du træner i fitnesscenter, løber, dyrker yoga, eller bare sætter pris på en lang gåtur med god lyd i ørerne.

Måske foretrækker du et mindre in-ear produkt med god lyd direkte i øregangen, eller måske er du mere til fyldig lyd fra et par on-ear eller over-ear hovedtelefoner, der sidder komfortabelt og stabilt udenpå ørerne?

Fælles for alle MIIEGO produkter er, at de egner sig perfekt til udendørs brug, og at funktionalitet og pasform er i top.

BOOM Arctic White

TEST- OG PRISVINDENDE AUDIOPRODUKTER

Vi er meget stolte af, at flere af vores høretelefoner har vundet store forbrugertests og modtaget priser og produkt-awards både nationalt og internationalt.

Som et lille dansk brand er vi stolte og ydmyge over, at vi gentagne gange er lykkedes med at vinde store internationale produkttests, hvor vi er oppe imod store globale aktører og brands. Hver eneste gang vi vinder, styrker det os i troen på, at hårdt arbejde betaler sig, og at de små produktdetaljer, vi arbejder med, anerkendes og vitterligt gør en forskel.

ISPO Award winner

VERDENS BEDSTE HØRETELEFONER?

En af de awards, som vi er mest stolte af at have vundet er, da BOOM-serien blev kåret som produktvinder i høretelefon-kategorien på verdens største internationale sportsmesse, ISPO i München, i 2019. Det er noget af det ypperste, da det for os svarer til at blive kåret som verdens bedste høretelefoner til træning og sport.

MIIEGO har blandt andet også vundet en Red Dot award, WOMEN’S RUNNING awards og er af iForm kåret som dobbelt testvinder. Senest er MiiBUDS ACTION by MIIEGO® kåret som bedst i test hos Runner’s World.

Læs mere om vores awards og test-resultater under vores nyhedssektion.

BOOM MIINI

FEEDBACK OG INPUT?

Har du en god produktidé, et forbedringsforslag eller bare lyst til at sige hej, så vil vi altid gerne høre fra dig. Konstruktiv brugerfeedback er med til at videreudvikle og forbedre både os og vores produkter, så det sætter vi stor pris på.

Har du spørgsmål til et MIIEGO-produkt sidder vores supportteam også klar til at hjælpe.

Du kan fange os på telefon +45 70 277 887 eller e-mail: support@miiego.com.

#teammiiego

#TEAMMIIEGO: MØD VORES AMBASSADØRER

I dag har en række kendte sportsatleter MIIEGO® som deres foretrukne audio-brand, og vi har et tæt samarbejde med flere dygtige atleter og sportsfolk. Både på fritids- og professionelt niveau. Det giver os værdifulde input til produktoptimering og -udvikling, ligesom vi arbejder sammen om at udbrede kendskabet til MIIEGO® i Danmark og internationalt.

Jeg kan godt lide MIIEGO, fordi det er et dansk brand, og fordi det er nogle rigtig gode produkter. Jeg kan godt lide at have lidt musik eller en podcast med, når jeg er på farten. Når jeg løber en tur eller træner i fitnesscenter, er det sindssygt rart at have lidt ekstra motivation i ørerne. Og der skal mit udstyr bare virke. Derfor bruger jeg MIIEGO.

– Michelle Vesterby, triatlet og MIIEGO-ambassadør.

Mød nogle af vores ambassadører her.

MIIEGO på SoMe

Følg os og få inspiration til din aktive livsstil på FacebookYoutubeLinkedIn eller Instagram.

Udvalgte awards vi har vundet
iFORM
Red Dot Award 2019
Women's Running
Runner's World